Hvordan beregnes effektiviseringspotentialet?
Effektiviseringspotentialet beregnes som den procentvise forskel der som minimum er mellem en afdelings udgifter og bedste praksis udgifter. Hvis bedste praksis er 20 pct.
billigere på alle de medtagne konti, vil afdelingens effektiviseringspotentiale være 20 pct. og dens effektivitetstal 80 pct.
Hvad er bedste praksis?
Bedste praksis er det udgiftsniveau, den billigste, sammenlignelige afdeling har. Ikke alene skal bedste praksis være billigere samlet set, men bedste praksis skal også være billigere på hver af de benchmarkede konti. Dette er en måde at tage hensyn til eventuelle forskelle i konteringspraksis mellem afdelinger.
Hvilke afdelinger sammenlignes?
Afdelinger skal have nogenlunde samme størrelse, samme boligtyper og være beliggende i samme region for at blive sammenlignet. Afdelinger med primært ungdoms- eller ældreboliger sammenlignes med andre tilsvarende afdelinger i hele landet, for at sikre tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag. Hver afdeling benchmarkes mod minimum 30 sammenlignelige afdelinger, men oftest mod langt flere.
Hvilke konti sammenlignes?
For at sikre størst mulig præcision i tallene bruger benchmarkmodellen kun et udvalg af de konti, der indgår i Effektiviseringsaftalen. Disse konti er 109, 110, 111, 112.1, 114, 115, 117, 121 og 122.
Hvilke data bruges?
Tallene er baseret på regnskabsdata, og alle 12-måneders regnskaber indgår som udgangspunkt i data. Dog er enkelte regnskaber frasorteret. Det gælder bl.a. for afdelinger med negative udgifter på én af de medtagne konti, samt afdelingerne med ekstrem lave udgifter.
En nem huskeregel om effektivisering
Tjek om jeres udgifter stiger mere eller mindre end inflationen.
Er jeres udgifter steget mere end inflationen, er I blevet mindre effektive. Er de steget mindre, er I blevet mere effektive.